SAINT GERMAIN, NAPOLEON OG EUROPAS VILDVEJ EFTER 1815.
"En sidste, mægtig bestræbelse på at lede forløbet af begivenheder i den rigtige retning blev gjort gennem Greven af St. Germain som redskab, som forsøgte at vække det franske folk til realiseringen af, hvordan de skulle handle i ånden af deres store dåd, idet de opfordredes til at lytte til stemmerne af de, der havde krydset tærskelen til den spirituelle verden. Hans hensigt var at skabe en ny social orden udfra religiøse impulser, men hans vilje kunne ikke sejre. Han spillede en langt større rolle i begivenhederne på den tid end der er tilkendt ham af historikere. Og således skete det, at den mægtige spirituelle impuls (som i virkeligheden lå bag Den Franske Revolution. LTS) ikke kunne finde et socialt legeme. Napoleon trådte frem på scenen, og med ham strømmede impulsen af gamle ægyptiske “Farao-dømme” ind i den europæiske menneskehed. Impulser, der havde sin oprindelse i blodsbånd, begyndte at afgøre nationernes skæbne. Igennem Napoleons Ægypten-kampagne blev Europa kendt med mumierne og de ægyptiske kunstskatte og kort tid efter - som følge af Champollions opdagelser - begyndte man at læse ægyptiske hieroglyfer. En udelukkende udvendig kultur, berøvet sin sjæl, tyranniserede Europa. "
ITA WEGMAN: Aus Michaels Wirken, Orient-Occident Verlag, Stuttgart—The Hague—London. Overs. LTS
Napoleon havde en anden opgave, men glemte sin impuls, og blev besat af sin meget stærke Mars-indflydelse. Mærkeligt var det, at den kvinde, der senere blev hans adoptivdatter, nemlig Stephanie de Beuharnais, sammen med sin mand, kronprins Karl af Baden, skal have satte et barn i verden, der i kraft af sin visdom og moralske natur kunne have virkeliggjort Napoleons virkelige mission! Dette barn blev kaldt Kaspar Hauser, han blev myrdet i 1833, og hans oprindelse er til idag hemmeligholdt. Noget skete i det 19. århundredes andet årti, der sendte Europas udvikling i en ganske anden retning end tiltænkt. Fra oktober 1814 til juni 1815 blev Wienerkongressen afholdt, og der fik ikke mindst englænderne indflydelse på Tysklands fremtidige udvikling, idet det yderste øst, Preussen med dets militaristiske mentalitet og det yderste vest, den tyske industrialiserings vugge, Ruhrområdet, blev søgt gjort bestemmende for Tysklands fremtidige udvikling. Men Tyskland blev dermed underkastet en splittelse. Der syntes at være englændere alle vegne der, hvor tingene blev besluttet… Men i den tyske idealisme havde ikke mindst filosoffer som Fichte og Johann Wolfgang von Goethe ubevidst modtaget impulserne fra ærkeenglen Michael og skabt grundlaget både for en ny jeg-filosofi, der var som en genopstandelse af den gamle jødiske Jahve-åbenbaring, men nu i filosofisk form, og for en ny naturerkendelse. Dette var resultaterne af en storslået Michael-skole, der blev grundlagt i den åndelige verden i det 15. århundrede, og hvis resultater manifesterede sig i mægtige imaginationer på overgangen mellem det 18. og 19. århundrede.
Året 1815 var nedslående for det europæiske kontinent, Napoleons storhedsdrømme endte blindt med Waterloo, og efter Mount Tampora var eksploderet i et voldsomt udbrud, der dræbte titusinde mennesker, blev det “året uden sommer” på grund af de klimaændringer, vulkanens gasser havde forårsaget. (sommerhimlene med deres gule farve det år havde en afgørende indflydelse på maleren Turners billeder) Europas højtsvungne drømme om frigørelse var endt i krig og materialisme. Hvor befinder vi os idag ? (LTS)