Magasinet Rolling Stone leverer totalt på forventningerne om, at Sound of Freedom ville appelere til at blive skudt ned, ved at mudre sit “budskab” til med emner som fx Adrenochrome.
Som Rolling Stone så generaliserer over én kam som “Rightist Q-anon conspiracy theories”, så det lissom er sat på plads for det ortodokse “Democratic” publikum.
Nu har jeg set filmen, og jeg så overhovedet ikke nogen af de kontroversielle emner.
Jeg så en ordinær Hollywood-film - 2 kedelige timer.
Jeg spørger mig selv, om jeg har set samme film som Rolling Stone.
Fra vores anden dialog:
Jakob: “Efter at have set filmen, betragter jeg den som en nothing-burger. Jeg vil råde folk, der galper meget op om den til at se den inden de blamerer sig yderligere. 
Eksempelvis opfattede jeg overhovedet hverken AdrenoChrome eller ofringer eller noget som helst berørt af filmen.”
En anden responderer: "Enig i det sidste, men som film fandt jeg dem fremragende og medrivende, også selv om den skuffede, i forhold til at udstille de kræfter der formodentlig står bag, inklusiv dem der beskytter og holder hånden over disse kræfter. Og netop på det område kompromiterer filmen. For mig var skurkerollerne noget af floppet, fordi de konsekvent var typer fra den “nederste nederste” hylde 
|[
Jakob: “Ja, det er et af problemerne ved filmen, at den forlægger hele problematikken og alt skurkeriet til at foregå i de varme lande og med “brune mænd” i skurkerollerne. Så pipper den lige op i efterteksten, at USA er markedet, men det gør jo ikke den del til noget filmen har behandlet substantielt.”
Jeg svarer: "Det er lidt indforstået, da Jim Caviezel som er talsmand for Qanon memet om adrenokrom, som han taler om i interviews, bliver et hook for alle dem som i forvejen undersøger sex/child/organ/ritualmurder, etc. De ryger på krogen. Alle de største mainstream outlets er ude i fuld force globalt, citerer Caviezel for adrenokrom og Qanon big time.
Det er adrenokrom og childtrafficking på den Qanon-onanistiske måde, som besætter både fanbasen helt vildt (inkl. f.eks. i vort eget bagland) OG mainstream pressen, da det helt automatisk associativt kobles på qua Caviezel som hovedrolle og talsmand for Qanon…
“Passion of the Christ actor, Jim Caviezel drops the truth about “Adrenochrome” during a conservative health conference. Jim Caviezel started off his speech by talking about his new movie coming out called “Sound of Freedom” and said he will be playing the role of Tim Ballard. Tim Ballard is the founder of Operation Underground Railroad and has saved hundreds of children’s lives through the anti-trafficking operation. Furthermore, Jim states many of these children are in “dumbs” (deep underground military bases) and many “famous people “ participate in ritualistic activity of Adrenochrome. He is now being RELENTLESSY attacked and painted as a “Qanon conspiracy idiot” by Hollywood and mainstream media…”
Jakob: Min pointe er, at selve filmen IKKE berører disse mener overhovedet. I hvert fald ikke hvad jeg bemærkede.
Jeg svarer: Det ved jeg, men min artikel er kritisk respons på den crowd, som sluger (den mellem linjerne) forsætlige adrenokrom-qanon opkobling, hvilket de gør hook, line and sinker, en crowd som udgøres af mange millioner af sandhedssøgende…"
Fra artikel:
"Stadig gælder det dog - for alle de som har købt Sound of Freedom, som en umistænkelig og etisk whistleblower film - at de SKAL forklare/bortforklare:
* Carlos Slim som Sound of Freedom’s største investor (Rothschild-partner og personlig ven) og kæmpe milliondonor (+100 millioner $) til Clinton Foundation og Bill Gates Foundation , må anses som et umistænkeligt eller insignifikant forhold - ditto for Slims søns rolle som entusiast og sparringspartner.
* Sound of Freedom’s hypervirale popularitet på internet uden censur må anses som et umistænkeligt ellet insignifikant forhold, der blot tilfældigt omgår censuren, mens aktivister, som eksponerer Sound of Freedom, får deres YouTube kanaler slettede indenfor nogle minutter.
KONKLUSION: Det er tydeligt for mig, at det ER et damn if you do/don’t-scenarie. Dvs. i begge tilfælde - qua de ovenfor dybt modsigende aspekter og gustne aktører i Sound of Freedom (Rothschild-lakajen, Carlos Slim, Netanyahu-røvslikkeren Glenn Beck, løgneren og svindleren Ballard, etc.) - ER det derfor i sagens logiske natur således, LOGISK TVINGENDE og UFEJLBARLIGT, at Sound of Freedom er en PSYOP. Mafiaen finansierer ikke sin egen eksponering, slet ikke zionist-mafiaen, hvis eksponeringen er farlig. Ergo er den på ingen måde farlig for magtelitens pædofile og afsporede magtmennesker. Filmens bagmænd og personer er dybt manipulerede og løgnagtige med verdens mørkeste magt bag sig. Det er absurd i det ekstreme. Et ondt træ kan ikke bære god frugt. At folk ikke kan se et motiv, ændrer ikke på det 100% ufejlbarlige i konklusionen. Jeg har ingen stædighed eller ego i denne konklusion, ville ønske det var anderledes, men jeg vælger ikke min egen forgodtbefindende logik. Det eneste spørgsmål vi er efterladt med er, hvilken type PSYOP? Qui Bono?
https://chaosnavigator.substack.com/p/sound-of-freedom-er-endnu-en-psyop
Helt enig.
Jeg så den som en tåreperser/følelsesporno-Hollywood-film. Jeg begriber ikke, hvorfor den er blevet slået så stort op.
PS: og på kanten til udnyttelse af de medvirkende børn 