Søren Wegner har interessante pointer på Facebook om skabelsen af organisationer involveret i promoveringen af agendaen.
Jeg har på det seneste (mestendels ifm. den hypede ‘superheltefilm’ “Sound of Freedom”, der er baseret på Tim Ballards beviselige løgne om egen heroisme), set folk dele en ti år gammel DR-artikel, i hvis overskrift det hævdes, at der “[h]vert år forsvinder en million børn i Europa”.
Overskriften er fake news på vegne af det amerikanske justitsministerium [obs! ikke en “hollandsk organisation”, som det misvisende hævdes i artiklen] og et klart exempel på DR’s CIA’ske vilje til at lyve for ‘sandheden’.
Artiklen fra DR har ikke meget med journalistik at gøre, men er snarere en ‘reklame’ for det amerikansk regeringsdrevne Amber Alert, der samme år (2013) oprettede en europæisk afdeling og til lejligheden åbenbart (med Eurostat som påstået kilde, men uden link til bekræftelse) fandt det belejligt groft at forstørre det problem, som den inkognito, amerikanske regeringsorganisation (Amber Alert hører reelt under det amerikanske justitsministerium) angiveligt er sat i verden for at bekæmpe. Herunder altså med løgn som en del af redskabskassen.
Det virkelige tal (som det kun kræver få klik at finde, fx. hos Missing Children Europe, og som sågar kan findes skjult ved nærlæsning af DR’s egen artikel) er stadig højt, men fire gange lavere end overskriftens påstand. Og af den cirka kvarte million forsvundne børn bliver 99% fundet igen i god behold. Dvs., at det korrekte antal reelt forsvundne børn per år ligger i omegnen af 2.500. Eller ca. ét barn hver tredje time, ikke hvert andet minut, som DR ukontekstuelt hævder. [Obs! Regnes der sammen, svarer ét barn hvert andet minut iøvrigt til en kvart million børn, ikke en hel million. Så DR modsiger i artiklen sågar sin egen sensationelle overskrift].
Blandt de forsvundne er en uforholdsmæssig stor del efter al sandsynlighed ukrainske børn, omend den sande andel er sløret af, at alle artikler fra før 2022 om Ukraines kriminelle børneindustri idag er støvsuget bort fra internettets søgemaskiner (fx. findes der angiveligt ingen artikler om “missing children in Ukraine” før 2022).
[Obs! At problemet med børns rettigheder generelt er monumentalt i Ukraine, kan læses ud af en rapport, “No Way Home - The Exploitation and Abuse of Children in Ukraine’s Orphanages”, fra 2015 begået af Disability Rights International. Heri anslås det, at næsten 100.000 forældreløse ukrainske institutionsbørn over en periode på tre år systematisk blev udsat for “egregious human rights violations”, herunder voldtægter, sextrafficking, pornografi, slavearbejde og organhøst].
PS. Man kan undre sig over, hvorfor et amerikansk ministerium finder det nødvendigt kunstigt at opskalere (bevidstheden om) et problem så voldsomt på europæisk jord. Det er bl.a. ‘artikler’ (læs: skjulte reklamer) som denne, der bekræfter mistanken om, at CIA’s Operation Mockingbird idag har infiltreret medier kloden rundt, og at daværende CIA-direktør William Casey havde meget mere end USA i tankerne, da han i 1981 (profetisk) udlagde et af CIA’s væsentligste succeskriterier for præsident Ronald Reagan med ordene:
“We’ll know our disinformation program is complete when everything the American public believes is false.”
PPS. DR’s artikel nævner også, at den syvårige Madeleine McCann “forsvandt sporløst” i Portugal. Det er også lyv! Der var tydelige spor (herunder vidnebaserede tegninger af de primære mistænkte), der ledte direkte til de Clinton- og regeringsforbundne Podesta-brødre, som havde lejet sig ind i deres pædofile vens hjem få minutters gang fra det sted, hvor hun forsvandt. År senere blev en pige, der sagtens kunne være en ældre Madeleine McCann, set og fotograferet i selskab med John Podesta.
At DR også vælger at vildlede herom bekræfter kun yderligere, at artiklens reelle, narrative ‘ejer’ skal findes i Washington.