Er agendaen om Child trafficking promoveret - OG overdrevet af Hillary Clinton & Co.?

Søren Wegner har interessante pointer på Facebook om skabelsen af organisationer involveret i promoveringen af agendaen.

Jeg har på det seneste (mestendels ifm. den hypede ‘superheltefilm’ “Sound of Freedom”, der er baseret på Tim Ballards beviselige løgne om egen heroisme), set folk dele en ti år gammel DR-artikel, i hvis overskrift det hævdes, at der “[h]vert år forsvinder en million børn i Europa”.

Overskriften er fake news på vegne af det amerikanske justitsministerium [obs! ikke en “hollandsk organisation”, som det misvisende hævdes i artiklen] og et klart exempel på DR’s CIA’ske vilje til at lyve for ‘sandheden’.

Artiklen fra DR har ikke meget med journalistik at gøre, men er snarere en ‘reklame’ for det amerikansk regeringsdrevne Amber Alert, der samme år (2013) oprettede en europæisk afdeling og til lejligheden åbenbart (med Eurostat som påstået kilde, men uden link til bekræftelse) fandt det belejligt groft at forstørre det problem, som den inkognito, amerikanske regeringsorganisation (Amber Alert hører reelt under det amerikanske justitsministerium) angiveligt er sat i verden for at bekæmpe. Herunder altså med løgn som en del af redskabskassen.

Det virkelige tal (som det kun kræver få klik at finde, fx. hos Missing Children Europe, og som sågar kan findes skjult ved nærlæsning af DR’s egen artikel) er stadig højt, men fire gange lavere end overskriftens påstand. Og af den cirka kvarte million forsvundne børn bliver 99% fundet igen i god behold. Dvs., at det korrekte antal reelt forsvundne børn per år ligger i omegnen af 2.500. Eller ca. ét barn hver tredje time, ikke hvert andet minut, som DR ukontekstuelt hævder. [Obs! Regnes der sammen, svarer ét barn hvert andet minut iøvrigt til en kvart million børn, ikke en hel million. Så DR modsiger i artiklen sågar sin egen sensationelle overskrift].

Blandt de forsvundne er en uforholdsmæssig stor del efter al sandsynlighed ukrainske børn, omend den sande andel er sløret af, at alle artikler fra før 2022 om Ukraines kriminelle børneindustri idag er støvsuget bort fra internettets søgemaskiner (fx. findes der angiveligt ingen artikler om “missing children in Ukraine” før 2022).

[Obs! At problemet med børns rettigheder generelt er monumentalt i Ukraine, kan læses ud af en rapport, “No Way Home - The Exploitation and Abuse of Children in Ukraine’s Orphanages”, fra 2015 begået af Disability Rights International. Heri anslås det, at næsten 100.000 forældreløse ukrainske institutionsbørn over en periode på tre år systematisk blev udsat for “egregious human rights violations”, herunder voldtægter, sextrafficking, pornografi, slavearbejde og organhøst].

PS. Man kan undre sig over, hvorfor et amerikansk ministerium finder det nødvendigt kunstigt at opskalere (bevidstheden om) et problem så voldsomt på europæisk jord. Det er bl.a. ‘artikler’ (læs: skjulte reklamer) som denne, der bekræfter mistanken om, at CIA’s Operation Mockingbird idag har infiltreret medier kloden rundt, og at daværende CIA-direktør William Casey havde meget mere end USA i tankerne, da han i 1981 (profetisk) udlagde et af CIA’s væsentligste succeskriterier for præsident Ronald Reagan med ordene:

“We’ll know our disinformation program is complete when everything the American public believes is false.”

PPS. DR’s artikel nævner også, at den syvårige Madeleine McCann “forsvandt sporløst” i Portugal. Det er også lyv! Der var tydelige spor (herunder vidnebaserede tegninger af de primære mistænkte), der ledte direkte til de Clinton- og regeringsforbundne Podesta-brødre, som havde lejet sig ind i deres pædofile vens hjem få minutters gang fra det sted, hvor hun forsvandt. År senere blev en pige, der sagtens kunne være en ældre Madeleine McCann, set og fotograferet i selskab med John Podesta.

At DR også vælger at vildlede herom bekræfter kun yderligere, at artiklens reelle, narrative ‘ejer’ skal findes i Washington.

Søren Wegner - fyrer den af igen!

PS. Amber Alerts PR-firma var Podesta Group, der blev grundlagt af Podesta-brødrene (og ophørte med at existere i 2017), hvilket til fulde forklarer annonce-artiklens indskudte misinformation om McCann-sagen. Iøvrigt sad Edouard de Rothschild (et fransk medlem af Rothschild-klanen) i bestyrelsen hos Podesta Group.

Awareness-tallene (se link) fra Global Missing Children’s Network (GMCN), der af somme anvendes til understregning af trafficking-problemets omfang, bruger bl.a. Amber Alert som kilde til opregningen, hvilket i sig selv er et rødt flag, når man tager fake news-overskriften ovenfor med i betragtningen. Som minimum synes tallene voldsomt oppustede, og de savner kontekst. Ikke blot fordi i omegnen af 99% af de ‘forsvundne’ børn (i hvert fald i Europa) findes igen i god behold. Af den sidste procent har ‘kun’ en (ukendt) brøkdel noget med trafficking at gøre.

Mens Amber Alert siden 2002 har været en udposning fra den amerikanske regering, så er den anden nævnte kilde til GMCN’s opregning, Child Rescue Alert, den britiske regerings forlængede arm. Begge regeringer er historisk kendte, aktive deltagere i såvel afpresning som sløring af pædofile blandt højtstående medlemmer af parnasset. Endvidere virker det signifikant, at skabelsen af disse (justitsministerielt drevne) regeringsorganer matcher den omtrent samtidige skabelse af de kirkelige opkalds- og kontaktcentre, som i effekt blev brugt af de dengang stærkt pressede kirker til at gøre familierne til pædofile ofre tavse; (i mormonkirkens tilfælde iøvrigt med brug af samme advokat og firma, som Tim Ballard og OUR benytter sig af). I UK har man bl.a. brugt læk af ofres navne til pressen som led i karaktermord (og somme tider resulterende i yderligere overgreb, når ofre er blevet forfulgt af politi og offentlige instanser, tvangsindlagt som ‘sindssyge’, tvangsmedicineret o.m.a.), hvilket sår yderligere tvivl om opkalds- og kontaktcentrenes virkelige formål.

I 2013 var det samlede, reelle(?), officielle tal for Europa i omegnen af en kvart million forsvundne børn (hvoraf 99% altså findes igen i god behold). Det er et tal, man (mistænkelig) hurtigt når i nærheden af blot ved at kombinere GMCN’s tal fra Tyskland, Spanien og Storbritannien. Mit bedste bud på en begrundelse til de voldsomme (kunstigt oppustede) tal er, at det er reklame og en integreret del af de involverede organisationers PR-strategiske existensberettigelse. På samme vis, som Pfizer svindlede med relativ og absolut effektivitet, svindler børnetrafficking-redningsbranchen med det sande omfang af deres ‘produkt’. Tilmed i omtrent samme 99-1-skala.

Og årsagen: udover det financielle incitament for de profiterende, donorafhængige organisationer, ønsker man at skabe et kunstigt forvokset problem i folks bevidsthed, så regeringerne ikke ender med at blive tvunget til at tage hånd om det faktum, at international børnetrafficking (i hvert fald i Natostan) er et lillebitte problem sammenlignet med organiseret pædofili i både privat og offentligt regi, hvor regeringerne (og det parnas, de er en del af) mere eller mindre direkte kan drages til medansvar (om ikke andet, så for til stadighed at lade det være tabu og foregå uden seriøs indgriben). Selv hvis ‘blot’ 1% af GMCN’s 112.853 forsvundne børn i UK er det korrekte, uoppustede antal, er 1.129 børn (hvoraf en ukendt portion traffickes) stadig kun en forsvindende brøkdel ift. den kontinuerlige strøm af i snit mere end 1,4 mio. britiske børn, der oplever sexkrænkelser i hjem, skoler, kirker, børnehjem, klubber og andre steder, før de fylder 16 år.

Filmen Sound of Freedom matcher samme motiv, idet også den synes designet til at puste trafficking-problemet (som er helt reelt) ud af proportion. Når filmen så længe forblev skrinlagt, kan det skyldes, at det kirkelige bagland, der oprindelig stod bag finansieringen, mente, at den ramte for tæt på det problem, som den skulle aflede fra. Muligvis er dette også grunden til, at filmen øjensynligt er blevet forhindret adgang til danske biografer; man ønsker ikke at sparke unødigt til tuen.

https://globalmissingkids.org/…/missing-children…