Et tankevækkende aspekt er, at bankerne åbenbart lader sig indforskrive i dette dikatatur - uden at opponere.
Hvis man ser bort fra, hvorvidt de måtte have moralske overvejelser - hvad man næppe kan forvente af den type virksomheder, så er der deres profit-orienterede “bundlinie-betragtninger”, hvor man må antage, at HVIS de betragtede denne form for “othering” af besværlige individer, som noget der skadede deres bundlinie, så ville de måske være mere genstridige?
Men deres analyse er velsagtens, at deres brede kundekreds er så opslugt af de normative narrativer, at “publikum” ikke tænkes at opponere imod den ellers åbenlyse fascisme.